Isolering, indretning og aptering af skibe – Vi leverer flotte og funktionelle løsninger…

Hovedafdeling: Industrivej 33, DK-4230 Skælskør - Tel. +45 5819 5050
Skibsisolering, skibsaptering og skibsindretning

Indretning og design

Norisol tilbyder alle kompetencer indenfor skibsindretning:

• Design og produktudvikling
• Konsulentbistand
• Projektledelse
• Montering og tilsyn
• Møblering og Indretning
• Turnkey-løsninger

Vores team af erfarne specialister står klar til at assistere ved alle aspekter af indretnings- og apteringsarbejder – på nybygninger såvel som ved ombygninger og på alle typer skibe fra små fragtskibe til store færger og luksuslinere.
Vi har vores eget netværk af underentreprenører og leverandører, men ikke mindst vores egne produktionsfaciliteter bestående af såvel et møbelværksted som et metalpladeværksted. Dette sikrer os hurtige, uafhængige og stabile leverancer til vores projekter.
Levering og installering af TNF-skotter samt lofter og gulve i forskellige materialer er også en del af vores servicepakke.
Se mere information om vores egen møbelfabrik, Norisol Interiør, som bl.a. specialproducerer møbler til skibe her.

Norisol er medlem af Dansk Eksportforening: Cruise and Ferry Group


Skibsisolering

Isolering er en af Norisol’s kernekompetencer, og dette indbefatter isolering og aptering på skibe.
Kravene til opgaver på skibe er noget anderledes end dem, der stilles på landjorden. Skibe har ofte mere komprimerede installationer og dårligere adkomstforhold. Derfor kræver isolerings- og apteringsarbejder på skibe en særlig forberedelse samt specialuddannede montører, så opgaverne bliver udført mest hensigtsmæssigt.
Norisol’s ekspertise omfatter blandt andet udførelse af isolering og beklædning på komplicerede maskinrumsanlæg. Det kan være udstødsrør fra hoved- og hjælpemaskiner, fuel-olierør fra kedelanlæg samt kølerør fra kompressorer.  Vi udfører også diverse brand- og komfortisoleringsopgaver på skotter og lofter mv.
Norisol foretager ligeledes brandsikring af kabelgennemføringer samt støj- og kondensisolering af ventilationsanlæg. Herudover har vi stor erfaring i dimensionering, design samt udførelse af alle former for køle/fryse-proviantrum, indfrysningstunneller, lastrum og fabriksdæk.

Norisol er medlem af Dansk Eksportforening: Danish Marine Group


Norisol A/S er medlem af United Offshore Group, et partnerskab bestående af tre virksomheder, som tilsammen tilbyder en komplet pakke af de ydelser, der er behov for i forbindelse med nybygninger såvel som reparation og vedligeholdelse af offshore platforme, beboelsesplatforme samt alle typer skibe.

 

United Offshore Group arbejder indenfor områderne stål- og aluminiumskonstruktioner, alle former for tekniske installationer, indretnings- og apteringsarbejder samt teknisk isolering.



< tilbage



Find din specialist